QIGONG

Qigong er en bevægelses kunst, der betyder at bevæge og cirkulere Qi, som er livsenergi.

I Qigong drejer det sig om at styrke kroppens egen vitale energi og at løsne stagnationer og bevidstgøre det enkelte menneskes energi – flow i sind, krop og følelser.

Det er taoismen, som udgør Qigongs rødder. Taoismen er en filosofi, som bygger på et organisk livssyn med iagttagelse af alt i naturens verden og dermed principperne yin og yang, der ligger til grund for hele den kinesiske medicin og akupunktur. Taoismen er således ingen religion.

Jeg er uddannet akupunktør og har tilegnet mig viden inden for kinesisk medicin, som jo netop er grundlaget for Qigong.

Qigong er unikke bevægelsesmønstre med tankekoncentration og vejrtrækning. Resultatet for dig er vitalitet og styrke, smidighed i sind og krop, indre ro og harmoni og skærpet bevidsthed.

Qigongs primære mål er at forebygge sygdom, skabe smidighed, sundhed og fremme et langt liv.

Når kroppen slapper af, udvider sindet sig. I det samspil vil du begynde at mærke, føle og sanse energi – for alt er energi. Energien arbejder for os, når vi er i flow!

Qigong er en måde at være på: At være blød og dog stærk.

Qigong er en måde at trække vejret på: At ånde dybt, roligt og fredfuldt.

Qigong er en måde at stå på i livet: Årvågen og opmærksom – dog afslappet.

Der skal træning, lyst og vedholdenhed til at åbne op for kroppens flow, men resultatet udebliver ikke.

Resultaterne kommer forskelligt til os – igennem regelmæssig praksis. Jo mere du integrerer øvelserne, jo mere vil du åbne op for det, du skal have at vide – både i kroppen, i sindet og spirituelt.

Jeg tilbyder her i Pyramiden små Qigong hold på max. 6 -7 personer, og der kommer løbende opslag på facebook.

Alle kan være med – også mennesker med udfordringer. Du skal blot have lyst til bevægelse og at sanse energi indad i kroppen.

Du er velkommen til at ringe og høre nærmere.

Glæder mig, til vi ses.